Hvad Er Et Babyshower?

I USA har babyshower været en udbredt tradition i mange år, og den bliver kun mere og mere populær o

Uploaded af swebaby.dk d. 06. November 2020
Billede af: Andape, Pixabay

I USA har babyshower været en udbredt tradition i mange år, og den bliver kun mere og mere populær og udbredt i Danmark. Der findes ikke som sådan en mandlig pendant til babyshoweret, men mange mænd vælger at tage en våd aften med vennerne, inden babyen melder sin ankomst. 

Hvad er et babyshower? Et babyshower en en fest, som man holder for en gravid kvinde. Som regel vil festen blive afholdt et par måneder før fødslen, og helst efter barnets køn er blevet afsløret, såfremt det bliver det inden fødslen. Babyshower er en amerikansk tradition, hvor ordet “shower” hentyder til den regn af gaver, som den gravide som regel modtager. 

Som regel er det den vordende mors bedste veninde, søster eller andre familiemedlemmer eller veninder, der står for at arrangere hendes babyshower. Traditionelt set skal den gravide altså ikke stå for noget af det praktiske, og for det meste er hun slet ikke klar over, hvornår festen skal afholdes. I stedet bliver det afholdt som en overraskelsesfest. 

Herudover følger festen som regel også et tema. Venter den gravide eksempelvis en dreng, så er det meget almindeligt, at temaet er “baby-boy”, med blå farver, kager og gaver til en dreng. Hvis man ikke kender kønnet, så holder man som regel en mere neutral fest, med gaver der kan bruges til både drengebørn og pigebørn.